GF Århusgadekvarteret

Grundejerforeningen Århusgadekvarteret består pt af 31 medlemmer. I takt med at de sidste byggefelter sælges udvides antallet af medlemmer. Arealet er endnu ikke fuldt overdraget fra By & Havn endnu, men det fremgår af kortet herunder, hvilke byggefelter som på nuværende tidspunkt er overdraget.

Grundejerforeningen er ansvarlig for drift, renhold, snerydning, vedligeholdelse og fornyelse af fællesarealer, fælles anlæg og udstyr samt fælles indretninger som byrumsinventar, planter og træer indenfor grundejerforeningens område

Grundejerforeningen skal også varetage medlemmernes fælles interesser og medvirke til at bevare en høj bygningsmæssig kvalitet og sikre rekreative værdier i området, herunder æstetik, arkitektur og byliv.

Bestyrelsen
Grundejerforeningen ledes af en bestyrelse på 3-7 medlemmer, som vælges for 2 år ad gangen. Der afholdes generalforsamling i grundejerforeningen én gang årligt inden udgangen af marts.

Medlemmer af bestyrelsen:

  • Bente Hyldahl Fogh, Formand, The Silo
  • Kenneth Darre, næstformand, E/F Harbour Park
  • Ove Dahl Kristensen, E/F Frihavnstårnet
  • Anne Frederikke Aage, By og Havn
  • Emil Hahn Pedersen, E/F Kronløbshuset
  • Lykke Christina Ors, NREP
  • Peter Juul Andersen, E/F Fortkaj

Suppleanter:
  • Kurt Jørgensen, E/F Harbour Park



Indstillinger til bestyrelsen
Hvis du har forslag, som du ønsker, at bestyrelsen skal behandle, skal du anvende bestyrelsens skabelon for indstillinger: Indstillingsskabelon
Download og udfyld skabelonen og send den til sekretariatet på mail . Sekretariatet sørger for, at indstillingen formidles videre til bestyrelsen på et kommende bestyrelsesmøde. Indstillingen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før et bestyrelsesmøde. Mødedatoerne finder du i kalenderen.

Administration og sekretariat
Bestyrelsen har indgået samarbejde med CEJ om den daglige administration, sekretariatsbetjening af bestyrelsen og driftstilsyn.